Få En Bedre Økonomi Ved At Købe Dit Tøj På Udsalg
Ser økonomien lidt skidt ud? Har du ikke råd til at købe de ting du godt kunne tænke dig? Er den så slemt, at du knap nok har råd til de nødvendige ting? Der er mange forskellige situationer man kan befinde sig i økonomisk og jo værre det ser ud, desto mindre sjovt er det naturligvis. Og selvom denne artikel handler om at forbedre sin økonomi ved at købe på udsalg, så kan den ikke hjælpe dig til at tjene flere penge som udgangspunkt.
For mange par er den dårlige økonomi et udtryk for, at de ikke tænker over hvad tingene koster og fordi man handler lige i det øjeblik man har brug for tingene. Havde man i stedet brugt lidt tid på at planlægge, så kunne der være mange penge at spare. Derfor ser vi blandt andet også i et program som ”Luksusfælden”, at de anbefaler ugentlige indkøb så man netop finder gode tilbud og samtidig ikke bliver fristet af for mange af alle de andre gode varer som man egentlig ikke har brug for.
Når det gælder tøj så er det naturligvis ikke normalt, at handle ind en gang om ugen. Men til gengæld kan det være en rigtig god og besparende ide, at holde øje med når der er udsalg på varerne. Forleden holdt Noa Noa udsalg på deres kjoler og de blev revet væk af de fremmødte kunder. Priserne var godt nok også attraktive og der blev reklameret med nogle kø-tilbud som fik dagen til at starte med en lind strøm af mennesker. Alt i alt lignede det et større kaos, men man gik derfra med et smil på læben og nogle gode handler.
Lad være med at låne til dine køb
Men selvom man kan forbedre sin økonomi ved at lære at købe billigere, så skal man passe på, at man ikke falder i den fælde som hedder, at man låner penge til at købe for. Det er en ting, at butikkerne er smarte til at lokke kunderne ind med diverse billige priser og gode tilbud, men de virksomheder som yder forbrugslån ved også godt hvordan det hele skal skæres.
F.eks. ser du meget ofte reklamer for diverse forbrugslån og muligheden for at få kontokort når der samtidig er udsalg i nærheden. For virksomheden er det smart hvis den kan få dig til at optage et hurtigt lån, men for dig betyder det, at de penge du sparer på at købe tøjet eller madvarerne billigere, så blot går videre til långiver i form af renter og gebyrer.
Finder du f.eks. noget du vil købe til 1000 kroner, men som er sat ned til 800 kroner, så står du til at spare 200 kroner. Vælger du så at låne de 800 kroner hos et af de bureauer som yder lån uden sikkerhed, så kommer du til at betale et lånegebyr på 100-200 kroner og så kan renterne på de 800 kroner også hurtigt løbe op i 100 kroner eller mere. Så at købe på tilbud til 800 kroner og finansiere det med et forbrugslån, vil altså komme til at koste mere end den oprindelige pris.
Så gør dig selv den tjeneste at køb på udsalg hvis du har pengene til det, men lad være med at tage et lån for at købe tingene.
Labels: køb tøjet billigere online, købe tøj på udsalg, nedsatte priser på tøj, shop billigt på udsalg
<< Home